Voldens udtryk

Psykisk vold viser sig på talrige måder.

Læs mere

Sommetider kan den være direkte og voldsom – med forhånelse og trusler. Den kan vise sig som dagevis med tavshed. Den kan være lavmælt og snigende med hundreder af små bebrejdelser. Eller stormende stærk kærlighed og isnende kulde, der veksler på et øjeblik. Fælles for de fleste former for psykisk vold er, at de er svære at forstå og erkende, for den det går ud over. Du mærker, at noget er galt. Du ændrer dig og er ikke længere den, du var. Noget er galt. Men ofte tror ofrene, at de selv har skylden.