Jeg havde lige forbedret mig på …

 

…at nu skulle jeg søge om ændret samvær og bopæl. Men så kom der en mail om, at han havde indset, at han har mønstre som skal ændres og at vi skal kunne tale sammen, når vi ses i forbindelse med børnene. Jeg var ellers kampklar! Havde fundet modet til at gøre det og lagt en strategi for hvornår jeg skulle gøre hvad i hvilken uger i samråd med min advokat – og så kommer denne!  Fand… os’!

En ting er, at der kommer sådan en total uventet mail, som lyn fra en klar himmel, men jeg ved jo også, at det holder for en kort periode, og så den galt igen… Men i det her ”spil”, skal man som den der er udsat for en person med forstyrrelser, bukke sig konstant, for at passe på sig selv, og ikke mindst sin fremtid.

Jeg ringede til min advokat og hun var jo også lidt ked af situationen, men som hun også sagde, så kan jeg ikke kan lukke øjnene for denne, hvilket jeg godt ved. Derfor blev det endnu engang sat på afvent.

Og som jeg havde forudset holdt det knap 2 uger, så var den gal igen. Nu havde han hørt at jeg havde sagt …. Et eller andet …

Forfra igen igen igen … Er så træt af ham!

Helt ærligt – mit liv handler om andet end ham og jeg har langt bedre ting at tale om, end ham til andre. Jeg kunne ikke drømme om at sige noget dumt om ham til fælles bekendte. Jeg åbner mig for folk jeg har tillid til. Nogle gange skulle han kikke lidt ind af selv, og stoppe hans opdigtende historier om mig og hvad jeg ikke har budt ham i vores ægteskab.

Det værste i alt det her er, at jeg godt kan abstrahere for alt hans møg og løgne, og stadig sige hej når vi ses med børnene. Der er ikke langt til at vi ville kunne tale sammen på et minimusplan. Man gør meget for sine børn og det her ville jeg godt kunne gøre for dem.

Men der er han ikke og det tog ham mere end 10 år at indse det med sin første x-kone, at det nok er godt for børnene han har med hende, at de kan tale sammen. Mit liv er for kort til at vente 10 år på det – det ligger helt fast…

 

Et eller andet sted håber jeg, at han snart finder en’, som kan tage hans fokus væk fra mig og hans evige plage i mit liv – samtidig ønsker jeg ikke andre hopper ned i det liv som jeg har levet med ham, for det er der ingen som fortjener. Det godt nok en underlig følelse at have til det hele.

 

Jeg ønsker jo bare noget afstand og plads til at have mit liv i fred….